Bellinge Gymnasterne

Efter en forrygende sæson sidste år, med både gode konkurrenceresultater og sjove gymnastikoplevelser, er det os en glæde at byde velkommen til en ny og spændende sæson hos Bellinge Gymnasterne.

Vi håber, at nye såvel som gamle medlemmer af foreningen vil benytte sig af vort meget varierede udbud af gymnastik.
Vores stab af kompetente og erf instruktører,trænere og hjælpetrænere er også i år omfattende. Mange har indenfor det sidste år dygtiggjort sig på kurser, hvilket er med til at sikre den høje kvalitet i arbejdet med gymnasterne.

Der skal også lyde en velkomst til både gamle og nye instruktører, trænere og hjælpetrænere. Uden Jer kan foreningen ikke fungere så godt, som den gør.
Gymnastik er sundt for børns udvikling,indlæring og generelle velbefindende. Vi er overbeviste om, at det også gælder for voksne.
Kom og vær med til at opleve glæden ved gymnastik. Det er foreningens mål, at det først og fremmest skal være sjovt at dyrke gymnastik samt at hver enkelt gymnast får udfordringer og oplevelser.

Det er derfor vores håb,at I kan finde en eller flere aktiviteter som I har lyst til at deltage i.
Vel mødt til en ny, spændende og aktiv sæson i Bellinge Gymnasterne.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Bellinge Gymnasterne

Bellinge Idrætscenter
5250 Odense SV 

+45 23 31 68 14      jonas.bolvig@gmail.com     http://bellingegymnasterne.dk/