Lungstedvangen - Velkommen til Bellinge

Gå til indhold

Hoved menu:

Livet i Bellinge > Børnehaver
Børnehuset Lungstedvangen
Børnehuset Lungstedvangen - hvem er vi?
Børnehuset Lungstedvangen er en integreret institution med børn fra 0-6 år. Vi har en vuggestuegruppe med 12 børn og 39-43 børn i børnehaven.
I Lungstedvangen arbejder vi meget med fællesskaber - fællesskabet i gruppen, fællesskabet blandt de yngste, de mellemste og de ældste børnehavebørn, pigernes og drengenes fællesskaber samt fællesskabet med den bedste ven.
Det er vigtigt for os at skabe så mange fællesskaber som muligt således, at alle børn har mulighed for at være en del af et fællesskab. Det har en stor betydning for udviklingen af børnenes selvværd og generelle trivsel og læring, at de ved, at de er betydningsfulde for nogen.
I arbejdet med fokus på børnenes venskaber prøver vi at hjælpe børnene med at ”passe på” det. Det betyder f.eks., at 2 -3 børnehavebørn leger inde, mens alle andre er på legepladsen.
Vi har indrettet os således, at børnene spiser i et grupperum, i fællesrummet eller udenfor. De 2 grupperum i børnehaven er indrettet henholdsvis som Dansestue med mulighed for at høre musik, klæde sig ud og være fysisk i dans og tumling og Byggestue med mulighed for at bygge og konstruere med både store og små klodser og lege med biler, dyr og riddere.
Vuggestuen er indrettet med meget gulvplads og et stort tæppe, som indbyder til nærvær og tæthed, samt små legemiljøer med biler og Lego, dukke- og køkkenkrog med legehus og en madras.
Alle rum er fleksible og kan ændres i forhold til den aktuelle børnegruppes behov.
I forhold til fællesskabet med vuggestuen er det således, at de ældste vuggestuebørn (ca. 2,5 år) er sammen med de yngste børnehavebørn på forskellig vis f.eks. ved at deltage i samling, spise frokost bl.a. for at gøre det lidt nemmere for vuggestuebørnene at rykke op i børnehaven.
Det vi lægger særlig vægt på sammen med børnene er:
  • at alle børn er en del af et fællesskab.
  • at alle børn har rum til at lege.
  • anerkendende tilgang. Det betyder bl.a., at det enkelte barn bliver set, hørt og behandlet ligeværdigt.
Herudover har vi en stor, skøn ny renoveret legeplads med æble– og pæretræer samt masser af grønt. Ligeledes har vi tæt til skov, grønne områder og forskellige legepladser. Vi har et godt samarbejde med de øvrige institutioner i området.

ÅBNINGSTIDER
Åbningstider:
Mandag 06:15-16:30
Tirsdag06:15-16:30
Onsdag06:15-16:30
Torsdag06:15-16:30
Fredag06:15-16:15

Børnehuset Lungstedvangen
Lungstedvangen 2-6
5250 Odense SV

Daglig pædagogisk leder
Lone Saldern Bitsch mail


KontaktMailHjemmeside



Tilbage til indhold | Retur til hoved menu